Hvad er bindevæv?

Bindevævet er en slags net bestående af væske, hvor der går blodårer og nerver igennem, som sidder over alt i kroppen, men som ét væv. Det ligger rundt om underhuden, organer, sener, fibre, muskler og knogler. Det er bindevævet, der holder alt i kroppen samlet. Man kan tænke på en grapefrugt som vores krop og den hvide hinde i grapefrugten er vores bindevæv.

 

Bindevævet er elastisk og kan bevæge sig frit. Det kan strækkes og trække sig sammen.

Men bindevævet kan også blive stramt, stift og klistre sig til hinanden, så det ikke længere kan bevæge sig frit eller det kan blive slapt som en gammel elastik.

 

Bindevævsterapi

Bindevævsterapi er en blid behandling, hvor jeg bruger lette tryk og stræk på huden, som går i dybden. Derved frigøres spændinger i muskler, bindevæv og nervesystemet. I bindevævet sidder affaldsstofferne, som bliver frigivet ved behandlingen og derfor er det vigtigt at drikke rigeligt med vand bagefter.


Nogle får energi af en behandling, mens andre føler sig trætte bagefter.


Men der kan også komme forskellige kortvarige udrensningsreaktioner. Det kan f.eks. være opblussen af gamle sygdomssymptomer, øget vandladning og ændret fordøjelsesmønster. Dette skal ses som en positiv reaktion på, at der nu sker en udrensning og dermed en bedring af kroppens tilstand. Behandlingen kan dog sagtens have virket selvom man ikke oplever disse reaktioner.


Får du jævnligt behandling, kan du f.eks. opleve en lethed i kroppen, en bedre kropsholdning og færre smerter. På det psykiske plan, kan du f.eks. opleve, at du bliver mere handlekraftig, du får sluppet nogle psykiske traumer og får et bedre forhold til din krop.